Hver dag sker der hundredvis af uretfærdigheder foran os, og vi gør intet. Du går ned ad gaden og til enhver tid ser du manglende respekt eller høflighed. Og intet, vi gør intet. Du holder op med at holde kæft efter hinanden, men dagen kommer, når du ikke kan tage det mere, og du eksploderer. Eller i det mindste er det, hvad hovedpersonerne i disse historier har gjort. Du kan kalde dem helte eller bare mennesker, der er trætte af at være tavse, men der er tidspunkter, hvor det forstås, at nogen gør noget, og at de giver et slag på håndleddet til de egoistiske mennesker, der tror, at kun de findes i verden.
At rejse med offentlig transport er ikke den mest behagelige ting i verden, når du nødvendigvis er nødt til at dele dit opholdsrum med andre mennesker, er det passende at være venlig og prøve ikke at skabe nogen form for konflikt, når du leder efter dig selv og andre. Imidlertid gik ikke alle til undervisning den dag, de forklarede, hvordan de skulle opføre sig i det offentlige rum, og de opførte sig som om de kun eksisterede, og som om de kun havde ret til at være der.