En ensom barndom
Desværre var hans barndom ikke alle rosenrød … På trods af al den kærlighed og opmærksomhed, som hans mor gav ham, blev Mick Myers ikke rigtig accepteret og værdsat af resten af familien. Hans brødre ignorerede og forsømte ham. Denne udelukkelse gjorde Mick Myers endnu mere reserveret og indadvendt. Han følte sig isoleret og alene: en følelse, der ville følge ham resten af hans liv.
Senere tilstod Mick Myers, at han havde levet “et liv så ensomt som en person kan kende”. Da han voksede op, mistede Mick Myers sine barndomsvenner og senere sine gymnasievenner. Efterhånden som årene gik, blev tingene kun værre: han ville snart miste den eneste person, han var interesseret i, hans mor.